


Rory McIlroy vandt Masters. Aaron Rai sikrede sig PGA Championship. Wyndham Clark sejrede ved US Open. Og nu, ved sæsonens sidste og ældste major, venter Royal Birkdale på sin »Champion Golfer of the Year«. Open Championship 2026 er den eneste af de fire store turneringer, der indtil videre har klaret sig uden en tydelig dominerende spiller. Sæsonen har tilhørt mange – og netop det gør British Open så svær at forudsige.
Genesis Scottish Open i North Berwick fungerede som generalprøve og sluttede i sidste weekend med et brag: Tom Kim efterlod feltet i støvet med en afsluttende runde på 64 og vandt med –17. Men hvad har Scottish Open afsløret om de egentlige Open-favoritter? En del – og ikke alt er betryggende.
I denne favoritgennemgang sætter vi fokus på de fem største kandidater til Claret Jug – og kigger nærmere på tre yderligere spillere, som man under ingen omstændigheder bør undervurdere.
Her finder du live-leaderboardet for Open Championship 2026.
Siden sin triumf ved Masters 2025 har Rory McIlroy fuldendt sin Career Grand Slam. Man kunne tro, at det ville fjerne presset. Det modsatte synes at være tilfældet. Den 37-årige nordirer virker mere fokuseret end nogensinde – som om opfyldelsen af den store drøm ikke har ført til afslapning, men til fokus på det næste kapitel.
Open Championship er McIlroys turnering. Tre top-10-placeringer i de seneste fire udgaver, en sejr i 2014 i Hoylake – banen, der ligger kun få kilometer fra Royal Birkdale. Forholdene, vindforholdene, links-banen: alt det ligger i nordirerenes gener. Som den eneste spiller i feltet har han både Silver Medal – som bedste amatør i 2005 i St. Andrews – og Claret Jug stående i sin vitrine.
Scottish Open har for nylig bekræftet, hvad mange havde formodet: McIlroys form stiger på det rigtige tidspunkt. Efter en svag tredje runde (73) kæmpede han sig med en stærk afsluttende runde (64) op på en delt syvendeplads. Det var ikke så meget resultatet, der gav anledning til bekymring, som en teknisk svaghed, som han selv åbent nævnte: Ved venstrevind har hans spil en tendens til at trække køllerne mod venstre – en særhed, som han målrettet vil arbejde med i dagene op til Open Championship.
Hvis McIlroy får styr på det, er han den farligste spiller i feltet.
Her finder du den aktuelle turneringsforhåndsvisning til Open Championship 2026.

Der er historier i sporten, der nærmest indbyder til dramatik. Tommy Fleetwood og Royal Birkdale er en af dem. Englænderen er vokset op i Southport – bogstaveligt talt inden for synsvidde af den bane, hvor den vigtigste turnering i hans liv begynder på torsdag. Ingen anden spiller i feltet bærer byrden og privilegiet ved denne tilknytning.
I 2017, ved det sidste Open i Birkdale, startede Fleetwood med en 76 – presset ved at spille på hjemmebane var mærkbart. Han fandt sig selv igen og kom tilbage med en stærk tredje runde (66), men toget var allerede kørt. Ni år senere er han en anden spiller. Modnere, mere erfaren og udstyret med en stabilitet, der gør ham til en af de mest pålidelige scorere på PGA Touren. Fem top-20-placeringer i hans seneste seks turneringer taler for sig selv.
Ved Scottish Open leverede han et solidt, om end ikke fremragende, resultat: delt 13. plads med –9. Intet fyrværkeri – men en rolig, kontrolleret præstation fra en spiller, der ved, at den egentlige prøve først venter forude.
Publikummet i Southport vil bære ham. Om det er en forbandelse eller en velsignelse, vil det vise sig på Fairwayene mellem klitterne.

Xander Schauffele har i de sidste to år bevist, at han ikke er en spiller, man skal afskrive på grund af formnedgange. Amerikaneren vandt Open Championship 2024 i Royal Troon og forsvarede sin titel sidste år i Royal Portrush med en delt syvendeplads. Den, der spiller sig ind i top 10 ved British Open to gange i træk, forstår linksgolf.
Tallene for den aktuelle sæson er imponerende: top 10 ved Masters (T9), top 10 ved PGA Championship (T7) – kun ved US Open skuffede han med en delt 11. plads. I Scottish Open gik han ikke videre (69-74), hvilket ved første øjekast virker bekymrende. Men den, der kender Schauffeles karriere, ved: Manden fra San Diego har en udpræget evne til at hæve sit niveau, når det gælder.
Ingen spiller i feltet har i år en mere stabil major-statistik at fremvise. Og ingen har i de sidste to år lært Claret Jug bedre at kende end ham.
Det er ugens samtaleemne: Scottie Scheffler, verdensetter, titelforsvarer, den mest pålidelige spiller i sin generation – har ikke klaret cuttet i Scottish Open. Runder på 68 og 72 var ikke nok. Det var første gang, han ikke gik videre til weekenden efter at have klaret 78 cut i træk – den sidste gang, han ikke klarede cut, var i august 2022.
Det er et bemærkelsesværdigt tal, og det gør udskridningen i North Berwick til mere end blot en statistisk fodnote. Scheffler virkede ikke som en spiller i topform i de to runder. Spørgsmålet er berettiget: Er det en midlertidig svaghed eller et signal?
Historien viser: Scheffler kommer tilbage. Hans sejr i 2025 i Royal Portrush var et mesterværk – fire runder under 70, –17 i alt, fire slag foran. Han har bevist, at han mestrer linksgolf, at han kan håndtere presset, og at han i Royal Birkdale finder en bane, der passer til hans styrker. Samtidig ville han være den første spiller siden Pádraig Harrington i 2007/2008, der med succes forsvarer Open Championship-titlen.
At han ikke klarede cuttet i generalprøven er et advarselssignal. Man bør dog ikke afskrive verdensranglistens nummer et.
Hvis man vil sammenfatte Viktor Hovlands sæson med et tal, vælger man 21. Så højt var hans score i Travelers Championship – –21, sejr, færdig. Det var en af årets mest dominerende præstationer på PGA Touren. Derudover: en tredjeplads ved RBC Canadian Open (–14) blot to uger forinden. Når nordmanden er i topform, er han en af verdens bedste til at ramme bolden.
Problemet er, at bølgen har været uforudsigelig i denne sæson. Udslåede placeringer ved Valspar Championship, PGA Championship og US Open viser, at Hovlands formkurve har større udsving nedad end konkurrenternes. Og hans resultater på linksbaner er beskedne: Hans bedste Open-resultat er en delt fjerdeplads i St. Andrews i 2022.
Men Scottish Open giver grund til optimisme. Trods en middelmådig tredje runde (69) afsluttede Hovland generalprøven med en stærk afsluttende runde på 64 og endte på en delt 13. plads. Den, der i North Berwick spiller en 64'er i slutrunden, er ikke i dårlig form til linksgolf.
Hvis nordmanden har bevaret sin form fra Travelers, er en første major-titel i Royal Birkdale ikke nogen utopi.
Hvis der er en spiller, hvis skæbne synes at være forbundet med Royal Birkdale, så er det Justin Rose. I 1998, som en helt ung amatør, chippede han bolden i hul på det 72. hul og endte på en delt fjerdeplads – en scene, der er gået over i den britiske golfs historie. Silver Medal var hans første store øjeblik på den internationale scene.
Siden da er Rose blevet nummer to ved The Open to gange (2018, 2024) – han har endnu aldrig løftet Claret Jug. Som 45-årig kunne Royal Birkdale være hans sidste realistiske chance for at vinde denne titel. Og hvem der har set hans præstation ved Masters 2026, ved: Rose er langt fra færdig med at kæmpe med i toppen ved de store turneringer.
Wyndham Clark vandt i år US Open i Shinnecock Hills wire-to-wire – i føring fra første til sidste runde. Det er en af de sværeste måder at vinde en major på, og det vidner om mental styrke. Derudover fik han en delt fjerdeplads ved det seneste Open i Royal Portrush.
Ved Scottish Open endte han på en delt 13. plads (–9) – solidt, men ikke dominerende. Den store historiske hurdle: To major-titler i træk er yderst sjældne. Senest lykkedes det for Jordan Spieth i 2015 med Masters og US Open. Statistisk set taler det imod Clark, men hans form taler for ham.
Cameron Smith er den regerende Open-mester fra 2022 – hans sejr i St. Andrews med –20 hører til blandt de bedste Performanceer i turneringens nyere historie. Siden da har det været stille omkring australieren, præget af hans beslutning om at skifte til LIV Golf og en periode uden større succeser.
Men tegnene på et comeback bliver stadig tydeligere. En delt syvendeplads ved PGA Championship 2026 var hans bedste major-resultat siden triumfen. Smith er en naturlig links-spiller. Når hans putter kører – og han kan regnes blandt verdens bedste puttere – er han farlig for alle.
Royal Birkdale kræver kreativitet, fornemmelse for vinden og stærke nerver. Det er ikke en bane for perfektionister, men for spillere, der kan håndtere ufuldkommenhed.
Vores tip: Rory McIlroy. Formen er i top, hans evner på linksbaner er ubestridte, og den mentale styrke hos en spiller, der allerede har opfyldt sin største drøm og nu kan spille med lethed, må ikke undervurderes. Birkdale ligger ham godt – og hvis han får styr på sine vindproblemer, er han den mest komplette spiller til denne bane.
Som et hemmeligt tip til en god placering i præmiepenge: Viktor Hovland. Den, der spiller en sidste runde på 64 i generalprøven, tager ikke til Southport uden selvtillid.
De fulde turneringsoplysninger, deltagerfeltet, præmiepengene og sendetiderne for British Open Championship 2026 finder du i vores turneringsforhåndsvisning til Open Championship 2026.
13 Jul 2026
Scottie Scheffler stiller op som titelforsvarer ved Open Championship 2026. (Foto: Imago / Shutterstock)