Tobacco Road - Mike Strantz' mesterværk i North Carolina

Kun få tyske golfspillere kender den amerikansk-amerikanske golfbanedesigner Mike Strantz. Det skyldes sikkert også, at dette designgeni døde alt for tidligt i 2005 i en alder af bare 50 år. Selv om Strantz kun designede ni baner i sin arkitektkarriere med sit Maverick Golf Design, blev han i 2000 udnævnt til en af de ti vigtigste golfbanearkitekter nogensinde af Golfweek. Enhver, der nogensinde har spillet en af Strantz' baner, vil sandsynligvis blive imponeret, da han som ingen anden forstod at integrere baner i landskaber, men ikke veg tilbage for massive landbevægelser. Designerens mest kendte plads i Europa er Tobacco Road nær Sanford i North Carolina. Her skabte amerikaneren, der gerne ledte anlægsarbejdet fra hesteryggen og ikke udarbejdede klassiske anlægsplaner, men snarere næsten fotorealistiske skitser af sine baner, en golfbane, der er lige så udfordrende, som den er visuelt imponerende. Det skyldes især den udprægede brug af sand, da Sanford er en del af Carolina Sandhills, som har masser af sandjord, hvilket Pinehurst også nyder godt af.

Blinde slag på Tobacco Road

At spille Tobacco Road betyder, at man skal genoverveje sin spilstrategi for hvert slag. Der venter mange blinde slag på runden, og man får nogle gange indtryk af, at andelen af græs og sand (nogle gange som waste area, andre gange som bunker) er næsten lige stor. I kombination med mange højdeforskelle, tydeligt bølgende greens og skråninger langs fairways giver banen indtryk af en eventyrlig legeplads for golfspillere snarere end en klassisk golfbane, især når man spiller den første gang. Men det er netop attraktionen: Man skal læse og forstå en bane designet af Mike Strantz, og så er runden noget af det smukkeste, golfsporten har at byde på, især på solrige dage.

‍

Mike Strantz og par 3-hullerne

Det er næsten umuligt at fremhæve enkelte huller på Tobacco Road. Som på næsten alle Strantz-baner er par'erne særligt vellykkede, men også udfordrende. På de forreste ni er det ekstremt sandede hul 2, det første par-3 på hul 3 med en green indrammet af sand inklusive ekstrem undulation eller det ret korte par-4 op ad bakke på hul 5, hvor man spiller rundt om et kraterlandskab af bunkers til højre, særligt mindeværdige. Igen og igen indser man: Hvis man spiller den forkerte del af greenen, er man godt tjent med selv et treputt.

I anden del af runden er dogleg højre op ad bakke på hul 11 med sit enorme sandlandskab til højre op til greenen en fornøjelse. Det op til 573 meter lange par-5 på det følgende hul er et af de mest fotograferede, især fordi den forhøjede, tværgående green ikke kun næsten når ud til vejen, men også er næsten helt omgivet af bakker foran. Par-3 på hul 14 skal spilles fra forhøjede teesteder over vand mod en lang green, der er let forskudt til venstre - her bør man bestemt nyde udsigten tilbage fra greenen mod teestedet. Det sidste hul er uden undtagelse udfordrende og visuelt imponerende: Par-4 dogleg venstre, hvor man starter med et blindt tee-slag over et affaldsområde op ad bakke. Endnu en gang har Strantz skjult greenen bag bakker - man kan ofte høre, hvor godt slaget til flaget var, fra gæsternes jubel eller stønnen på klubhusets terrasse.

Tobacco Road giver ofte indtryk af en skulptur snarere end en klassisk golfbane. Strantz forstår at få sine huller til at se skræmmende ud som ingen andre. Du bør derfor spille banen flere gange, hvis det er muligt, så vil du hurtigt indse, at nogle designelementer, der virker skræmmende ved første øjekast, kan bruges af golfspillere til deres fordel. Denne bane bør ikke mangle på nogen golfspillers CV!