True Blue - vandkunst à la Mike Strantz i South Carolina

Midt i det maleriske kystlandskab i South Carolina ligger True Blue Golf Club - en bane, der lever op til sit navn. Her er vand ikke bare et ornament, men en integreret del af et banedesign, som Mike Strantz skabte på mesterlig vis i 1998. Kun en køretur væk fra den berømte Caledonia Golf and Fish Club præsenterer True Blue sig som en oplevelse i sig selv: ekspansiv, dristig, moderne - og våd. Par-72-banen har fem teesteder pr. hul og spiller mellem 4.508 og 6.812 yards.

Lige fra starten gør True Blue det klart, at man ikke kan forvente en opvarmningsbane her: et par-5 på op til 624 yards kræver strategisk spil langs et stort waste area - et ægte statement for alt det, der kommer. Andet hul kræver også et sikkert instinkt med et dogleg til højre og en green i to niveauer. Senest på tredje hul, et par-3 over vand til en 64 meter dyb ø-green, er det klart, at denne bane er både spektakulær og udfordrende. De første ni er præget af varierede huller, hvor vand og sand er en konstant følgesvend. Særligt bemærkelsesværdigt: Hul 6, som har to greens, hvoraf den venstre normalt spilles under normalt spil - en sjældenhed. Den sidste par-5 på de første ni kombinerer også alt det, der kendetegner True Blue: et slående dogleg, strategiske affaldsområder, en vanskelig voldgrav og en forhøjet green, der forsvares af bunkere.

True Blue er golf i sin mest amerikanske form

Efter et kort stop ved klubhuset fortsætter vi på bageste ni, som er lidt kortere, men ikke mindre udfordrende. Hul 10 begynder igen med et par-5, som byder på et dogleg til højre og en kæde af bunkere i layeren. Spillet til flaget gøres endnu sværere af en smal grøft. De andre huller imponerer også med deres smarte design. Hul 12 kræver f.eks. en præcis tilgang med en let skrånende green og skråninger. På hul 13, et kun 158 meter langt par-3, sikrer en æggeblommeformet, tværgående green maksimal koncentration for teeshottet. Et andet højdepunkt er rundens sidste par-5: 602 yards, et blidt dobbelt dogleg, store affaldsområder og en stærkt forsvaret, forhøjet green. Enhver, der spiller par her, har gjort sit arbejde. Uforglemmeligt er også hul 17 - et op til 449 meter langt par-4, hvor vand ledsager hele højre side hele vejen til green. Modige spillere sigter efter en smal green til højre, men de fleste vælger midten - ikke mindst fordi greenen hænger til venstre. Og så finalen: hul 18, 437 yards, dogleg højre, vand igen. Hvis du slår ud for langt til venstre, skal du slå ud over det våde element. Hvis du holder dig til højre, kan du slappe af og angribe greenen over land - en afslutning i True Blues ånd.

På trods af de sportslige udfordringer er golfoplevelsen altid i centrum. Banen er flad og i teorien let at gå - men mange spillere bruger vognen til at nyde musik, drinks og den storslåede udsigt. True Blue er golf i sin mest amerikanske form: generøs, underholdende og perfekt iscenesat. Og det er netop banens styrke: Den er udfordrende uden at være for krævende og leverer et visuelt spektakel, som du sent vil glemme. Med True Blue har Mike Strantz endnu en gang bevist, at godt golfdesign kan tilbyde variation selv på de mindste steder.