Illusion 15-13: Team USA's kaskade af fiaskoer i Ryder Cup

Da Shane Lowry satte sit afgørende putt på 18. green på Bethpage Black til et delt point, var Ryder Cup måske nok afgjort, men det amerikanske chok var reelt. Slutresultatet på 15-13 efter et strålende comeback af de amerikanske drenge i singlekampene (6-1-5) gav indtryk af et snævert nederlag. Men denne tætte slutstilling er en illusion.

I virkeligheden oplevede Team USA en "spektakulær skuffelse". Årsagerne til fiaskoen ligger ikke i søndagens dramatiske sidste timer, men i en kaskade af fiaskoer i løbet af de første to dage, som er dybt forankret i kaptajn Keegan Bradleys beslutninger og de systemiske fejl i det amerikanske program. Det amerikanske hold blev besejret i holdkampene efter at have ført 11,5-4,5 over Europa.

Kardinalfejlen: at desarmere den "sorte bane"

Den største og mest omtalte fejl var en strategisk fejl, som Bradley selv beskrev som sin "kardinalsynd": opsætningen af banen. Bethpage Black, der er berygtet for sin nådesløse sværhedsgrad, blev forvandlet til en "birdie-fest" af Bradleys instruktion om at afkorte den berygtede rough og gøre fairways bredere.

Den amerikanske kaptajn indrømmede åbent, at han havde begået en fejl: "Vi forsøgte at sætte banen op på en måde, der ville hjælpe vores hold. Det var tydeligvis ikke den rigtige beslutning," forklarede Bradley efter turneringen. Han tilføjede, at han "helt sikkert havde begået en fejl med opsætningen af banen" og burde have "lyttet lidt mere til min intuition."

Konsekvensen: Banen blev til en "puttekonkurrence", som perfekt fremviste Europas stærkeste våben - de fremragende puttere. Dette blev understreget af de bløde greens efter kraftig regn. Den manglende straf for missede slag neutraliserede hjemmebanefordelen og gjorde banen "behagelig", selv om de amerikanske spillere burde have spillet på "brun" U.S. Open-golf.

De amerikanske stjerners svaghed ved Ryder Cup 2025

Den strategiske fejl i baneopsætningen blev forværret af Bradleys taktiske og personalemæssige beslutninger i holdsessionerne.

På trods af USA's historiske styrke i fourballs startede Bradley begge dage med foursomes, et format, hvor Europa traditionelt dominerer. Dette blev forværret af den uforståelige fastholdelse af parret Collin Morikawa og Harris English, som efter et katastrofalt nederlag fredag blev seedet igen lørdag morgen - og tabte igen. Ifølge rapporter har dataanalytikere kategoriseret denne kombination som den statistisk set dårligste af alle mulige par.

På spillersiden præsterede de amerikanske stjerner ikke som forventet. Scottie Scheffler (verdens nummer et) oplevede en historisk uge, som han beskrev som "et af de laveste øjeblikke i min karriere", efter at han ikke havde vundet i de første fire sessioner.

I sidste ende lagde Justin Thomas skylden helt og holdent på spillerne selv. Da Bradley ville tage hele skylden, greb Thomas ind: "Vi skulle have lavet flere putt. Keegan havde brug for det; han havde brug for, at vi lavede flere putt." Europa derimod slog konsekvent de afgørende putt fra tæt hold, et klart tegn på deres overlegenhed i det korte spil.

De usynlige fejl i det amerikanske system

Nederlaget på Bethpage kaster også lys over systemiske svagheder i det amerikanske program i modsætning til den minutiøse organisation i Europa.

Kaptajnrollen var en stor udfordring for Bradley, som stadig er en aktiv spiller. Han måtte indrømme, at han "var nødt til at lære en masse i farten". Det peger på en mangel på institutionel viden, som går tabt i det amerikanske system på grund af den hyppige udskiftning af anførere.

I skarp kontrast hertil afslørede den vindende europæiske kaptajn Luke Donald sin opmærksomhed på detaljer. Donalds forberedelse strakte sig til den mindste detalje: Han organiserede særlige shampooer, sørgede for, at sengene var bedre, og fik endda mørkelagt lysåbningerne i hoteldørene. "Mit job er bogstaveligt talt at give dem en bedre chance for at vinde", forklarede Donald. Denne omhyggelige opmærksomhed på detaljer er den moderne "adgangspris" og en afgørende faktor, som det amerikanske hold tydeligvis manglede.

Nederlaget blev også ledsaget af et til tider "uregerligt" publikum, hvis negative energi frustrerede spillerne. Thomas bemærkede, at han ville ønske, at han havde givet publikum "noget at heppe på i stedet for bare folk at råbe ad".

Den smertefulde ventetid på den næste Ryder Cup

Nederlaget var resultatet af en kompleks blanding: kaptajnens strategiske brøler i opsætningen af banen, taktiske fejl i holdtræningerne og en undervældende præstation fra spillerne, som blev forværret af en manglende opmærksomhed på detaljer i organisationen.

USA står nu over for den udfordring at skulle stoppe den nedadgående tendens. Holdet er "ikke i nærheden af" at være på niveau med Europa. Til Ryder Cup i 2027 i Adare Manor skal det amerikanske system ikke kun finde en passende efterfølger til Bradley, men frem for alt internalisere erfaringerne fra Bethpage Black: I den moderne Ryder Cup er det de små detaljer, der tæller, og Europas professionelle omhyggelighed er den nye standard.