


Grand Saint-Emilionnais Golf Club, der ligger tæt på den verdensberømte vinby Saint-Emilion, regnes blandt kendere for at være en absolut perle i Kontinentaleuropa. Anlægget, der blev designet af Tom Doak, en af nutidens bedste golfbanedesignere, blev åbnet i 2015 af den golfbegejstrede familie Mourgue d’Algue og byder på en enestående og meget familiær golferfaring. Banen imponerer med sin sømløse integration i det vinmarkprægede landskab.
Med fire teesteder pr. hul og en samlet længde på mellem 4.379 og 6.186 meter (Par 72) kræver den kuperede bane strategisk tænkning, da betydelige højdeforskelle konstant påvirker den faktiske spilleafstand. Hvis du planlægger en runde, skal du være opmærksom på, at banen holder lukket om tirsdagen.
Her finder du mange flere rejseberetninger om verdens smukkeste golfbaner.
Typisk for Doak er de stærkt kuperede, krævende greener og det faktum, at mange forhindringer forbliver usynlige på afstand. Allerede det første hul illustrerer dette: Fra klubhuset går det stejlt nedad ad en bred Fairway, men de to dybe Bunker ved det markant forhøjede green kan næsten ikke ses fra tee – her er en birdie et must.
De efterfølgende huller kræver taktisk disciplin: Mens hul 2 kræver et defensivt spil på grund af en bæk, der krydser banen flere gange, byder det efterfølgende Par-3-hul (hul 3) på et lavtliggende green, hvis kraftige bølgelignende bevægelser minder om en miniatureudgave af det omgivende kuperede landskab. Blandt de mest udfordrende huller er hul 6, et langt Par-4 med blind tee. De første ni huller afsluttes spektakulært på hul 9, et op til 194 meter langt Par-3, der fører stejlt nedad fra et højt plateau over et stort vandhindringsområde.
Da banen er udformet som et klassisk „Out-In“-layout, fører ruten først tilbage til klubhuset ved rundens afslutning. Back Nine starter med et 479 meter langt Par 5-hul over vand, efterfulgt af det tolvte hul, der regnes for banens landskabelige højdepunkt og samtidig det sværeste hul på anlægget. Dette ekstraordinære Par-3-hul måler hele 228 meter; dets forhøjede green falder stejlt til venstre og flankeres af høje træer lige ved en sø.
På 15. hul venter banens længste hul på 561 meter, et dobbelt dogleg, hvis green er omgivet af tre bakker som en arena. Det afsluttende hul (Par 4) fører til sidst stejlt op ad bakke tilbage til klubhuset. Fairwayen, der hælder kraftigt mod højre, og det kuperede plateau-green kræver for sidste gang højeste præcision under blikket fra klubhusets terrasse.
Den, der besøger Grand Saint-Emilionnais Golf Club, bør ikke forvente en kunstigt overplejet bane i amerikansk stil. Charmen ligger i den bevidste, naturnære pleje, hvor der også må blomstre tusindfryd her og der uden for de perfekt forberedte baner. Kærligheden til detaljen kommer blandt andet til udtryk i afstandsmarkeringerne, der er fremstillet af gamle vinranker. Efter runden indbyder terrassen på det historiske klubhus til at se dagen i bakspejlet med lokal mad og et fyldigt glas rødvin fra Château La Clide.
16 Jun 2026
Grand Saint-Emilionnais Golf imponerer med sin sømløse integration i det vinmarkprægede landskab. (Foto: Michael Althoff)
Indtryk fra Grand Saint-Emilionnais Golf. (Fotos: Michael Althoff)